da en
Rensning af Sølvtøj
08 mar 2018

Rensning af Sølvtøj

Rensning af Sølvtøj med Sterling Polish Company A/S

De seneste par år er det blevet mere og mere moderne, at finde de gamle arvestykker frem, og dekorere middagsbordet med en blanding af det stilede porcelæn og familiens sølvtøj. Sølvtøj kan noget helt særligt, idet det tilfører en hyggelig stemning, en god mængde personlighed og noget unik patina omkring et bord. Men når du begynder at gøre brug af dit sølvtøj, skal du være opmærksom på den vedligeholdelse det kræver, så du har det lige skinnende og fint hver gang du skal pynte dit middagsbord. Som med så mange andre metalgenstande, herunder messing, rustfrit stål og kobber, må man stå for rensning af sølvtøj af pletter og den grimme mørke overflade som der dannes med tiden. Sølv angribes nemlig af den ilt som det omgives af, hvilket undervejs danner et mørkt lag. Når sølv bliver sort og anløbent kan det heldigvis nemt renses og pudses. Vi giver dig her nemme metoder til rensning af sølv, som du jævnligt bør benytte for at holde dit sølvtøj pænt.

Sølvrens eller Sølvrensecreme til rensning af sølvtøj

Til lettere anløbent sølvtøj kan man anvende Sterling Sølvrens Silver Dip, der er særligt anvendeligt til sølvbestik og andre mindre sølvgenstande. Derudover findes Sterlings Bistro Sølvrensecreme – et produkt der er vandbaseret og 95% biologisk nedbrydeligt, som gør det meget nemt at pudse dit bestik og rengøre dine fade uden at få sorte fingrer. Bistro er den enkle og effektive løsning til sølv pudsning og rensning af sølvtøj. Alt du behøver at gøre er at skylle det rengjorte sølvtøj, smøre vaskecremen på, gnide det anløbne væk, skylle grundigt og tørre efter med et rent, tørt viskestykke.

Sterling Sølvpudseklud eller Sterling Sølvpudsevanter kan nemt bruges til pudsning af lettere anløbent sølvtøj. De er ideelle til rengøring af smykker og andre metalgenstande, idet de er imprægneret med et af de fineste og mest skånsomme pudsemidler.

Dog kan man også altid ty til det gamle husmorråd med at gemme gamle bomuldstørklæder, undertrøjer, tørklæder, stofbleer og lignende. De er gode som pudseklude til sølvtøjet, men også lysestagen, spejle eller vinduer når du skal rense dit sølvtøj.

Natron og salt

En anden metode til at pudse sølv er at bruge natron (natriumhydrogenkarbonat), salt og eddike. Her blander du en tsk. salt og en tsk. natron i en balje, og forsigtigt tilføjer en halv kop eddike. Derefter fylder du baljen op med kogende vand og lægger dine anløbne sølvgenstande ned i, i et halvt til et helt minuts tid. Hvis dine genstande er lettere anløbent, kan du også blot bruge stanniol i bunden af en balje, tilføje en tsk. salt og kogende vand

Ikke anløbent – Rensning af sølvtøj med Citronsyre

Sølv og andre metalgenstande bliver ikke kun misfarvede ved oxidering, men kan også blot blive beskidte ved almindeligt brug. Her er det ikke nødvendigt med en decideret pudsning, men nærmere blot en almindelig vask. Dog er det ikke altid let at rense og vaske sølvgenstande, eksempelvis smykker, juleuroer eller anden pynt, da de kan have svært tilgængelige steder, som forhindrer at man kan nå ind og rengøre ordentligt. I dette tilfælde kan du med fordel blot bruge en skefuld Sterling Citronsyre blandet med kogende vand og sulfo. Lad dit sølvtøj eller andre metalgenstande ligge i blandingen i nogle minutter, tag det op og tør af, og nu er det blevet rent og skinnende igen.

Råd om forebyggelse

At sølvtøj anløber eller oxiderer er en naturligt kemisk reaktion, som er svær fuldstændig at undgå. Dog kan man behandle sit sølvtøj på særlige måder, der gør processen langsommere, og hermed slipper du for at skulle pudse eller rense dine sølvgenstande ligeså hyppigt:

  • Brug dit sølvtøj ofte. Jo mere du bruger det, jo mindre rensningskrævende bliver det.
  • Opbevar dit sølvtøj så iltfrit som muligt når det ikke er i brug. Pak det ind i klude, poser eller æsker, så forhindrer du ilten i at komme i kontakt med dine genstande.

 

Write a post