Citronsyre – Hvordan bruger man citronsyre?

Citronsyre er, som navnet antyder, en syre fra citroner. Citronsyre bliver ofte brugt som konserveringsmiddel i fødevarer, til for eksempel at lave hyldeblomstsaft med eller i bagværk.

Dog produceres citronsyre også til rengøring og afkalkning af forskellige husholdningsprodukter i hjemmet. 

Citronsyre – er der forskel? 

Ja. Der er stor forskel på citronsyre, og det kan få fatale konsekvenser at vælge den forkerte. Syren i citronsyre er i princippet den samme, men i den til rengøring er der typisk tilsat nogle kemikalier, som gør det mere effektivt. Derfor må denne slags citronsyre naturligvis ikke bruges til fødevarer. 

Den citronsyre der findes i små breve i mange supermarkeder er godkendt til indtagelse; den er levnedsmiddelgodkendt.

Den slags citronsyre anvendes ofte som et naturligt konserveringsmiddel i fødevarer samt som syrningsmiddel i drikkevarer. Det bruges desuden ved bagning og til kagedekoration, hvor citronsyre kan gøre kagen mindre sød, og give den en mere syrlig smag. 

Den anden slags citronsyre, med kemikalier, bruges bl.a. også som afkalkningsmiddel og til pletfjerning.

Afkalkning med citronsyre 

Kalk og syre reagerer på hinanden, og syre opløser dermed kalk. Alt hvad der bruger vand bliver kalket til, og det er derfor vigtigt at man fra tid til anden afkalker ens elkedel, kaffemaskine, opvaskemaskine og så videre. 

Sterling Citronsyre – afkalkning og kalkfjerner 

Sterling citronsyre er effektivt til at afkalke diverse køkkenapparater i hjemmet.  

Afkalkning af brusehoveder og vandhaner

Afkalk filtre på brusehoveder og vandhaner ved at lægge filtrene i blød i et døgns tid i en blanding bestående af 1,5 spsk. citronsyre og 2 dl vand. Skyl efter med vand og sæt filteret på.

Afkalkning af kaffemaskine og elkedel

Afkalkning af elkedel sker ved at opløse cirka 1,5 spsk. citronsyre i 1 liter koldt vand. Tænd for elkedlen og lad blandingen koge helt ud. Kog herefter elkedlen med almindelig koldt vand minimum tre gange, for at være sikker på at den er helt fri for citronsyren. 

Hvis elkedlen er kalket meget til, kan det være nødvendigt at gentage proceduren. 

Ved afkalkning af kaffemaskine skal samme procedure følges. 

Afkalkning af opvaskemaskine

Det anbefales at afkalke opvaskemaskinen jævnligt, da dit service bliver pænere, og for at passe på og vedligeholde opvaskemaskinen. 

Ved afkalkning af opvaskemaskinen skal der ca. 2 spsk. citronsyre i sæbebeholderen. Kør herefter maskinen på opvaskeprogram uden service i. Du kan dog godt have glas, der tåler opvaskemaskine, i, der er blevet matte. På den måde bliver de skinnende og glansfulde igen. 

Kan man bruge citronsyre til vaskemaskinen? 

Ja det kan man, og det bør man. Ligesom med opvaskemaskine er det en god idé at køre et program med citronsyre en gang imellem ,for at få afkalket hele systemet. Maskinen holder bedre og præsterer bedre. 

Ved afkalkning af vaskemaskine skal der 250 gram citronsyre i sæbeholderen og køres et vaskeprogram uden tøj i maskinen. 

Citronsyre til pletfjerning

Citronsyre kan også være meget effektivt til pletfjerning af nogle typer frugtsaftpletter. Inden vask, kan du blande 1 del citronsyre sammen med 9 dele vand, og gnide det på pletten. Hvis pletten allerede er tørret ind, kan man bruge Sterling Glycerin først for at opbløde pletten. 

Prøv altid på et ikke synligt sted, for at se om stoffets farve kan tåle opløsningen.

Kan man bruge citronsyre til hyldeblomstsaft?

Ja det kan man godt. Den citronsyre der er lavet specielt til formålet, altså den der er levnedsmiddelgodkendt. Den citronsyre Sterling producerer er kun til rengøringsformål.

Til gengæld er den ekstrem effektiv mod kalk.

Hvor kan man købe citronsyre?

Sterling Citronsyre er effektivt, og det flotte resultat er altid til at regne med. Du kan findes Sterling Citronsyre på hylderne i de fleste supermarkeder, men for at finde en forhandler nær dig, kan du klikke her: https://sterlingpolish.dk/kontakt/

For at se nogle af vores online forhandlere af citronsyre, kan du klikke her: https://sterlingpolish.dk/husholdning/sterling-citronsyre/