Varenummer 1618

Yderligere information

Undertitle

Sterling Soda, 500g
Sterling Soda, 500g

Sterling Soda, 500g

Varenr. 1618

Soda er et godt og pålideligt gammeldags rengøringsmiddel, der kan bruges til en lang række formål i den daglige husholdning, f.eks. i forbindelse med tøjvask.

Sterling Soda (krystalsoda) er fri for blegemidler, enzymer og fosfater. Tidligere var krystalsoda sammen med brun sæbe enhver husmors foretrukne rengøringsmiddel – og ikke uden grund.

Rengøringsproblematikker i dagens husholdning kan løses nemt med Sterling Soda. For at læse mere om Sodas mange formål, se nedenfor under Brugsanvisning.

Forbrugerrådet TÆNK har testet Sterling Soda og givet den kolbe A. De har blandt andet lagt vægt på at Sterling Soda er:

  • Uden planteekstrakter der kan give allergi
  • Uden parfumestoffer
  • Uden mistænkt hormonforstyrrende stoffer
  • Uden miljøbelastende stoffer
  • Uden andre allergifremkaldende stoffer

Se mere her: https://taenk.dk/test/kemitest-universalrengoering/sterling-soda

DOSERINGSANVISNING:
1. Mild dosering
1 spsk. til 0,5 liter vand

2. Almindelig dosering
0,5 dl. til 0,5 liter vand

3. Stærk dosering
1 dl. til 0,5 liter vand

4. Doserings oversigt
0,5 dl. soda = ca. 34 g = ca. 2 spsk.

Se databladet hér

 

KØB PRODUKTET HOS

BRUGSANVISNING

 

Blødgøring af vand: I områder med hårdt vand kan krystalsoda med fordel anvendes til at mindske forekomsten af kalksten i vandet. Det betyder, at mængden af vaskemiddel kan reduceres i vaskemaskinen til vaskemaskinefabrikantens vejledning for “blødt vand”. Det forbedrer også vaskemaskinens effektivitet og reducerer risikoen for skader på maskinen og dyre reparationsregninger som følge af kalksten i maskinen. Tilsæt 0,5-1 dl krystalsoda i hver vask.

Fedtet arbejdstøj: Krystalsoda er berømt for sin evne til at opløse fedt. Fedtet tøj og tekstiler lægges i blød natten over i en stærk opløsning, inden det vaskes normalt.

Nyt tøj og tæpper: Nyt tøj og tæpper lægges i blød i en kold, mild opløsning inden tøjet eller tæpperne vaskes forsigtigt – tæpper og tøj bliver blødt og dunlet. NB: Prøv altid stoffets farveægthed, inden du bruger krystalsoda til iblødsætning.

Pletter: Vanskelige pletter på bomulds- eller lærredsstof fjernes ved at lægge tøjet i blød i en stærk opløsning af krystalsoda. Opløsningen kan fjerne pletter fra blod, blæk, te og kaffe. NB: Prøv altid stoffets farveægthed, inden du bruger krystalsoda til pletfjerning.

Sart tøj: Til håndvask af sarte materialer bruges en varm, mild sodaopløsning. NB: Prøv altid stoffets farveægthed, inden du bruger krystalsoda til vask. Bemærk at uld og silke ikke tåler krystalsoda.

Hvidt tøj:Hvidt kogetøj bliver renere, hvis det sættes i blød i vand blandet med soda et par timer før vask. Bemærk at soda ikke indeholder blegemidler og at uld og silke ikke tåler vand blødgjort med krystalsoda.

Vin- og madpletter: Rødvin og madpletter kan behandles med en stærk krystalsodaopløsning. Store pletter kan behandles ved at hælde tørre krystaller direkte på pletten, efterfulgt af skylning i rent vand. Brug også krystalsoda til blæk- og græspletter.

OBS! Brug aldrig soda på aluminium, da metallet tager skade.

RELATEREDE PRODUKTER