Ny marketingkonsulent

Ny marketingkonsulent til Sterling Polish Company A/S

Som et led i virksomhedens rivende udvikling er Sterling Polish på udkig efter en engageret, nysgerrig og ikke mindst initiativrig marketingkonsulent på fuldtid, der kommer til at spille en nøglerolle i den fremadrettede drift.

Arbejdsopgaverne vil primært bestå af at udvikle og opdatere alle Sterling Polish’ aktiviteter inden for markedsføring. Dette indebærer løbende udvikling og opdatering af virksomhedens SoMe-kanaler samt egen hjemmeside. Derudover vil du i tæt dialog med virksomhedens ledelse være med til at tegne fremtidens Sterling Polish på det danske og nordiske marked og de strategiske linjer inden for kommunikationsindsatsen. Derfor vil marketingkonsulenten også være med i overvejelserne, når der skal diskuteres produktudvikling, eksportplanlægning mv.

Vi tilbyder:

  • En spændende arbejdsplads med rig mulighed for at sætte personligt aftryk på tingene.
  • En bred vifte af arbejdsopgaver indenfor markedsføring.
  • En unik mulighed for være med til at bygge en ny markedsføringsplatform op fra bunden.
  • Grundig indsigt i dansk og international dagligvarehandel samt kemikalieindustrien.
  • En dynamisk og social arbejdsplads med højt til loftet.

Vi forestiller os, at kandidaten er:

  • Uddannet inden for markedsføring og kommunikation fra eksempelvis CBS.
  •  Fagligt og praktisk stærk inden for digital markedsføring og kommunikation.
  • God til at arbejde selvstændigt og med højt engagement.
  • Detaljeorienteret i alle typer opgaver.
  • Ansvarsbevidst og mødesikker.
  • Flydende i Microsoft Office-pakken.
  • Flydende på dansk og engelsk mundtligt og skriftligt.

Tidligere erfaring med SEO og influencer-marketing vil desuden blive set som en fordel, men bestemt ikke noget ansættelseskrav.

Ansøgninger, der reflekterer ovenstående kvalifikationer, bedes sendes til Hans Glavind Rasmussen via hgr@sterlingpolish.dk med vedhæftet CV, anbefalinger og øvrige relevante dokumenter. Eksempler på tidligere udarbejdede markedsføringsprodukter (contentplaner, SoMe screenshots, grafik etc.) må også gerne vedhæftes.

Ansøgningsfristen er d. 12. april kl. 12:00, da stillingen forventes besat d. 1. juni 2021. Bemærk at samtaler vil finde sted løbende.

Om virksomheden

Sterling Polish Company A/S blev grundlagt i 1941 og producerer og forhandler i dag en lange række rengøringsmidler. Det brede sortiment inkluderer produkter inden for rengøring og pleje af bl.a. sølv, kobber, træmøbler og fodtøj. I dag kan virksomhedens produkter findes i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Frankrig. Virksomhedens hovedkontor og fabrik ligger i Gentofte. For yderligere information om produkterne henvises der til www.sterlingpolish.dk.

Sterling Polish opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.