Det er med stor glæde, at vi officielt kan meddele, at Sterling Polish har indgået en ny sponsoraftale med Lyngby Boldklub for 2020. Siden 2015 har vi været sponsorer på dette fantastiske projekt af en fodboldklub, der med sit imponerende ungdomsarbejde og høje ambitionsniveau er en fornøjelse at være en del af.
 
“Min virksomhed ligger i Gentofte, men jeg har selv boet i Kongens Lyngby siden 1986. Jeg selv og mine 3 børn har i gennem mange år kommet på Lyngby Stadion som inkarnerede fans, og mine drenge har faktisk også selv spillet i klubben, da de var små. Jeg glæder mig meget til vinterpausen slutter, og vi kan tage hul på et nyt spændende år for Lyngby Boldklub. Christian Nielsen og de kongeblå drenge ønskes al held og lykke fra alle i virksomheden.” udtaler admin. direktør og ejer Hans Glavind Rasmussen, der siden 1987 har stået i spidsen for Sterling Polish.
 
Vi ses på stadion!