SODA – Hvad kan man bruge soda til?

Før i tiden fandtes der ikke et hjem, der ikke havde soda stående i skabet. Soda er nemlig ikke bare effektivt, det kan også bruges til mange forskellige formål, hvilket gør det til et uundværligt produkt. 

Hvad er soda?

Soda (krystalsoda) eller natriumkarbonat som det også hedder, er et farveløst eller hvidt mineral, der har været brugt siden oldtiden til blandt andet fremstilling af sæbe, papir og glas. Det bliver det stadig brugt til i dag.

Men det som soda helt overordnet kan hjælpe med i det daglige i hjemmet er at blødgøre vand. I områder med hårdt vand, som det vi har i Danmark, kan krystalsoda med fordel anvendes til at mindske forekomsten af kalksten i vandet. Og hvorfor det er en fordel kan du læse mere om nedenfor. 

Hvad bruges soda til i hverdagen?

Soda er som sagt et produkt, der kan anvendes til mange forskellige formål, men er især populært til rengøring af for eksempel fliser, toilet og håndvask. Derudover bruger mange det i forbindelse med tøjvask, hvor en blødgøring af vandet kan betyde mindre brug af vaskemiddel, at maskinens effektivitet øges, og at man reducerer risikoen for skader på vaskemaskinen. Derfor kan man med fordel tilføje soda til hver vask. 

Soda til tøjvask og opvask

Soda virker desuden fedtopløsende, og er derfor godt til for eksempel fedtet tøj og tekstiler, som lægges i blød natten over med en stærk blanding af soda. Ligeledes kan vanskelige pletter på bomulds- og lærredsstof fjernes med krystalsoda ved at blive lagt i blød. Soda kan blandt andet  fjerne pletter fra blod, blæk, te og kaffe. Soda virker desuden effektivt på vinpletter og madpletter, hvor samme fremgangsmåde kan benyttes. 

Det kan også være en fordel at lægge hvidt kogevask i blød i soda et par timer inden vask, for at få et mere rent og hvidt resultat. 

I forholdt til opvask, kan et par skefulde soda med fordel tilføjes til opvaskevandet, for effektivt at kunne fjerne fedtskjolder på eksempelvis glas. 

Soda til rengøring

Soda er også effektivt til rengøring, da det løsner fastgroet snavs og skidt. Der er især mange der bruger det til rensning af termokander, karafler, flasker og vaser. Her skal der hældes varmt vand i, og tilføjes ca. 1 spsk. soda. Sådan skal det stå indtil snavset er væk. 

Men også til rengøring af køleskabe, fliser og toilet kan man med fordel bruge en soda opløsning for et blødere vand og dermed et pænere resultat. 

Hvad er forskellen på soda og kaustisk soda?

Der er mange, der ikke er klar over hvad forskellen på soda og kaustisk soda er, men det er vigtigt at kende forskellen, da den er stor, og det kan have fatale konsekvenser at tage fejl af de to. 

Soda er et mineral, et råstof, der indgår i produktionen af blandt andet glas, sæbe og opvaskemiddel. Soda kan bruges i hjemmet til dagligdags formål, som beskrevet ovenover.

Kaustisk soda er derimod en base, som er stærkt ætsende, og som man typisk bruger til at rense afløbet eller til afsyring af møbler. Her skal der dog både bruges maske og handsker, da det er ekstrem giftigt. 

Sterling Soda

Sterling Soda er krystalsoda, altså soda der er krystalliseret  og virker effektivt til både tøjvask, rengøring og generelt blødgøring af vand. Sterling soda har været på markedet siden 1970, og er lig med kvalitet, effektivitet og pålidelighed. 

Sterling Soda er desuden fri for blegemidler, enzymer og fosfater. 

Der er altså mange grunde til at have soda derhjemme, og i særdeleshed en Sterling Soda. Du kan finde et overblik over vores online forhandlere af Sterling soda her: 

https://sterlingpolish.dk/husholdning/sterling-soda/

Eller få oplyst en forhandler af Sterling soda nær dig her: 

https://sterlingpolish.dk/privat/