Gamle fedtpletter på tøjet, tomatsovs på dugen eller frugtsaftpletter betyder ikke længere at stoffet skal smides ud. Med produkter fra Sterling kan næsten enhver plet fjernes fra tøj, duge osv. Det er dog vigtigt, at man ved hvilket stof man skal fjerne en plet fra samt at man reagerer hurtigt.
Flydende Sæbespåner til skånsomme vaske
Flydende sæbespåner er effektivt at benytte ved skånsomme vaske i vaskemaskine, for eksempel softshellmaterialer, åndbare materialer eller sportstøj.
Tilføj Sterling Flydende Sæbespåner i dispenseren eller vaskebolden, og kør programmet som anvist på tøjet.
Brun Sæbe fjerner effektivt pletter
Brun Sæbe er, på grund af sin høje PH-værdi, rigtig effektiv til pletfjerning. Brun Sæbe er siden tidernes morgen blevet brugt til at rengøre ovnen med. Det kan desuden bruges til at fjernes maling. Men som pletfjerning på, for eksempel tøj, smøres der et godt lag brun sæbe på pletten, og tøjet foldes sammen eller lægges i en plasticpose natten over. Dagen efter vaskes tøjet som normalt. Hvis pletten ikke er helt væk, kan behandlingen gentages.
Der findes både brun sæbe, som er flydende og så findes der Sterling Brun Sæbe, som er en tykkere gel. De flydende brune sæber har generelt ikke den samme høje PH-værdi som den faste, hvorfor sidstnævnte er meget mere effektiv.
Citronsyre til frugtsaftpletter
Citronsyre er for mange forbundet med afkalkning af diverse husholdningsmaskiner, som vaskemaskiner, opvaskemaskiner, kaffemaskiner m.m..
Men citronsyre kan også fjerne nogle typer frugtsaftpletter. 1 del Sterling Citronsyre opløses i 9 dele vand, hvorefter pletten gnides med opløsningen. Prøv altid et “ikke synligt” sted først for
at se, om stoffets farve kan tåle opløsningen. På tørre pletter kan man eventuelt først opbløde pletten med Sterling Glycerin. Stoffet vaskes efter behandlingen.
Soda som pletfjerner
Soda kan bruges til mange formål, og er et meget effektivt rengøringsmiddel, der kan bruges til en lang række formål, heriblandt pletfjerning.
Ved for eksempel vanskelige pletter på bomulds- eller lærredsstof lægges tøjet i blød i en stærk opløsning af Sterling Soda. Opløsningen kan fjerne pletter fra blod, blæk, te og kaffe. NB: Prøv altid stoffets farveægthed, inden du bruger krystalsoda til pletfjerning.
Rødvin og madpletter kan behandles med en stærk krystalsodaopløsning. Store pletter kan behandles ved at hælde tørre krystaller direkte på pletten, efterfulgt af skylning i rent vand. Brug også krystalsoda til blæk- og græspletter.
Hvidt kogetøj bliver desuden renere, hvis det sættes i blød i vand blandet med soda et par timer før vask. Bemærk at soda ikke indeholder blegemidler, og at uld og silke ikke tåler vand blødgjort med krystalsoda.
Glycerin er god til indtørrede pletter
Glycerin kan med fordel anvendes hvis en plet er tørret ind. Her kan Sterling Glycerin opløse pletten, så andet pletfjerningsmiddel efterfølgende kan benyttes.
Hvis det drejer sig om garvesyre fra indtørrede pletter af kaffe, te, rødvin kan disse opløses ved at gnide pletten grundigt ind i glycerin og lade det virke i ca. 12 timer. Vask med vand og sæbe, eller læg tøjet direkte i vaskemaskinen.